Here you can check out the weather in Vägla so you will know wether to pack the bikini or the umbrealla – or maybe both:-)
https://weather.com/weather/hourbyhour/l/Vagla+Sweden+SWKO0962:1:SW
Hold ferie i det autentiske Sverige kun en times kørsel fra Helsingborg. Den majestætiske Købmandsgård er unikt placeret ved den smukkeste sø og midt i de imponerende svenske skove. Her får du en ferie for livet.
I en verden med klimaforandringer, global usikkerhed og en alt for hektisk hverdag er en ferie i Sydsverige et naturligt valg. Her kan I på få timer nyde ferien uden først at skulle igennem en udmattende og CO2-udslippende flyrejse, være trygge i et Nordisk land uanset hvad der sker rundt om i verden, bruge 100% miljøvenlig energi under jeres ophold og ikke mindst bo lige midt i noget af verdens smukkeste natur!
Området omkring Nordskåne og Sydsmåland er for mange det autentiske Sverige. Her er masser af små røde træhuse (torper) omkranset af gamle stengærder og kilometervis af uberørt skov . Skovene er fyldt med dyreliv som harer, kaniner, ræve, hjorte, elge, vildsvin og et utal af fugle, herunder spætter, skovskader, urfugle og et utal af rovfugle. Ved søer, åer og enge findes desuden traner, gæs, ænder samt oddere og mink. I skovene finder man endvidere bl.a. (afhængig af sæson) blåbær, tyttebær, vilde hindbær, kantareller og tragt-kantareller. Det perfekte sted for dem som ønsker at gå på opdagelse i naturens gavmilde spisekammer.
Købmandsgården ligger direkte ud til Vägla sjön. Hermed er rammerne sat for timers udsigts-nydelse, måske med en drink eller en kold øl i hånden, fiskeri i det særdeles gode fiskevand, en sejltur i aftenstilheden eller en forfriskende badetur.
Here you can check out the weather in Vägla so you will know wether to pack the bikini or the umbrealla – or maybe both:-)
https://weather.com/weather/hourbyhour/l/Vagla+Sweden+SWKO0962:1:SW